Global Theosophy

Den følgende ordbog er i første omgang en oversættelse fra engelsk til dansk af The Theosophical Glossary af H.P. Blavatsky. Udgivet posthumt i 1892 af teosoffen G.R.S. Mead, og betragtes derfor ikke som et reelt værk af H. P. Blavatsky. Samlingen har jeg valgt at kalde DEN TEOSOFISKE ORDBOG.

I anden omgang har jeg valgt løbende at tilføje nyt materiale til denne Internet udgave af H. P. Blavatsky' ordbog, alt efter vurderet behov. Denne Internet ordbog er derfor et arbejde, som er under konstant udvikling, og som søger at tilpasse sig nutidens behov. Nye forslag og input til oversættelser modtages meget gerne.

For nærmere information om denne Internet udgave af Den Teosofiske Ordbog henvises der til:
Ordbogens forside .

Se eventuelt også G. R. S. Mead's Forord til den oprindelige Teosofiske Ordbog baseret på H. P. Blavatsky's input:
Forord til Den Teosofiske Ordbog .

Revideret og oversat til dansk af Morten Nymann første gang år 2009.

---

Hurtige Links

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

---

Sp-St

Sparsa (Sk.). Sansen for berøring. {TG. 306}

Spenta Armaita (Zend). Det kvindelige geni på jorden; "Ahura Mazda's gode datter". Hos Mazdeanerne, er Spenta Armaita den personificerede Jord. {TG. 306}

Spirit. Tabet af enhver fælles enighed mellem forfattere med hensyn til brugen af dette ord har resulteret i frygtelig forvirring. Det gøres almindeligvis synonymt med sjæl; og leksiograferne fortsætter brugen. I den Teosofiske lære tillægges udtrykket "Ånd" udelukkende til det som direkte tilhører Universel Bevidsthed, og som er dets homogene og uforandrede emanation. Således er det højere Sind i Mennesket eller hans Ego (Manas) en ånd, når det er permanent forbundet med Buddhi; mens ordet "Sjæl", menneskelig eller endda dyrisk (den lavere Manas handlende i dyr som et instinkt), tillægges kun Kâma-Manas, og kvalificeres som den levende sjæl. Dette er nepesh, på Hebraisk, "livets åndedrag". Ånd er formløs og immateriel, væren, når den er individualiseret, ved den højeste åndelige substans-Suddasatwa, den guddommelige essens, som de højeste manifesterende Dhyaniers krop er formet af. Derfor afviser Teosofferne betegnelsen "Ånder" om de fantomer som fremkommer ved fænomensmæssige manifestationer blandt Spiritualisterne, og kalder dem "skaller", og forskellige andre navne. (Se "Sukshma Sarîra.) Ånd, er kort og godt, ingen entitet i betydningen af have form; for, som Buddhistisk filosofi fremlægger det, hvor der er en form er der grundlag for pine og lidelse. Men enhver individuel ånd-denne individualitet varer kun gennem den manvantariske livs-cyklus-kan beskrives som et bevidstheds center, et selv-følende og selv-bevidst center; en tilstand, ikke et konditioneret individ. Det er derfor der er en sådan mangfoldighed af ord på Sanskrit til at udtrykke de forskellige Tilstande af Væren, Væsner og Entiteter, hver betegnelse viser den filosofiske forskel, planet sådan en enhed tilhører, og graden af dets åndelighed eller materialisering. Ulykkeligvis er disse udtryk næsten uoversættelige til vores vestlige tunger. {TG. 307}

Spiritualism. Indenfor filosofi, sindets tilstand eller situation i modsætning til materialisme eller en materialistisk opfattelse af tingene. Teosofi, en doktrin som lærer at alt som eksisterer er animeret eller informeret af den Universelle Sjæl eller Ånd, og ikke et eneste atom i vores univers kan være udenfor dette allestedsnærværende Princip-det er ren Spiritualisme. Med hensyn til troen som eksisterer under dette navn, nemlig, troen på konstant kommunikation af levende med de døde, uanset det sker via ens egne mediumistiske kræfter eller et såkaldt medium-så er det ikke noget bedre en materialiseringen af ånd, og degraderingen af de menneskelige og guddommelige, sjæle. De Troende indenfor sådanne kommunikationer vanærer ganske enkelt de døde og udfører konstant helligbrøde. Det blev passende kaldt "Nekromanti" i gamle dage. Men vores moderne Spiritualister ærgrer sig over at blive fortalt denne enkle sandhed. {TG. 307}

Spook. Et spøgelse, en hobgoblin. Brugt om forskellige genfærd i seance-rum hos Spiritualisterne. {TG. 307}

Sraddha (Sk.). Bogst., tro, respekt, ærbødighed. {TG. 307}

Srâddha (Sk.). Hengivenhed overfor hukommelse og omsorg for døde slægtninges ånders velfærd. En post-motem rite for nyligt afdøde slægtninge. Der er også månedlige riter for Srâddha. {TG. 307}

Srâddhadeva (Sk.). En tilnavn for Yama, dødsguden og kongen i underverdenen, eller Hades. {TG. 307}

Srâmana (Sk.). Buddhistiske præster, asketer og postulanter til Nirvâna, "de som bør skabe kontrol med deres tanker". Ordet Saman, nu "Shaman" er en korruption af dette primitive ord. {TG. 307}

Srastara (Sk.). En sofa bestående af en måtte eller et tigerskind, strøet med darbha, kusa og andre græsser, brugt af asketer-guruer og chelaer- og spredt på gulvet. {TG. 307}

Sravah (Mazd.). Amshaspenderne, i deres højeste aspekt. {TG. 307}

Srâvaka (Sk.). Bogst., "han som forårsager hørelse"; en prædikant. Men indenfor Buddhismen betegner det en discipel eller chela. {TG. 307}

Sri Sankarâchârya (Sk.). Den største religiøse reformator i Indien, og lærer af Vedanta filosofien-den største af alle sådanne lærere, anset blandt Adwaitaerne (Ikke-dualisterne) for at være en inkarnation af Siva og en mirakelmager. han etablerede mange mathamer (klostre), og grundlagde en meget lærd sekt blandt Brahmanerne, kaldet Smârtava. Legenderne om ham er lige så utallige som hans filosofiske skriverier. I en alder af to-og-tredive rejste han til Kashmir, og nåede Kedâranâth i Himalaya, og gik alene ind i en hule, hvor fra han aldrig vendte tilbage. Hans tilhængere påstår at han ikke døde, men kun trak sig tilbage fra verdenen. {TG. 308}

Sringa Giri (Sk.). Et stort rigt kloster på den Vestlige Ghauts højderyg i Mysore (Sydlige Indien); hoved matham'en blandt Adwaita og Smârta Brahmanaerne, grundlagt af Sankarâchârya. Der residerer den religiøse leder (den sidstnævnte kaldes Sankarâchârya) for alle Vedantiske Adwaitaer, af mange tillagt mange abnorme kræfter. {TG. 308}

Sri-pâda (Sk.). Buddha's fodaftryk. Bogst., "Mesterens eller den ophøjede Herres skridt eller fod". {TG. 308}

Srivatsa (Sk.). Et mystisk mærke båret af Krishna, og også antaget af Jainerne. {TG. 308}

Sriyantra (Sk.). Vishnu's segl eller den dobbelte triangel, også kaldet "Salomons segl", og antaget af T.S. {TG. 308}

Srotâpatti (Sk.). Bogst., "han som gik ned i åen", dvs., åen eller vejen som fører til Nirvâna, eller figurativt til det Nirvâniske Hav. Det samme som Sowanee. {TG. 308}

Srotriya (Sk.). Betegnelsen for en Brahman, der praktiserer de vediske ritualer han studerer, som adskilt fra Vedaviten, Brahmanen, som kun studerer dem teoretisk. {TG. 308}

Sruti (Sk.). Hellig tradition modtaget ved åbenbaring; Vedaerne er en sådan tradition som er adskilt fra "Smriti" (se dette). {TG. 308}

St. Germain (Skt. Germain), the Count of Refereret til som en gådefuld personlighed af moderne forfattere. Frederic II., Kongen af Prøjsen, plejede at sige om ham at han var en mand som ingen nogensinde har været i stand til at hitte ud af. Mange er hans "biografere", og hver af dem vildere end den anden. Af nogle blev han anset for at være en inkarneret gud, af andre en smart Alsatiansk Jøde. En ting er sikker, Count de St. Germain-uanset hvad hans rigtige patronymiske navn måtte have været-havde en ret til hans navn og titel, for han havde købt en ejendom kaldet San Germano, i det Italianske Tyrol, og betalte Paven for titlen. Han var ualmindelig smuk, og hans enorme lærdom og sproglige kapaciteter er uafviselige, for han talte Engelsk, Italiensk, Fransk, Spansk, Protugisisk, Tysk, Russisk, Svensk, Dansk, og mange Slavonske og Orientalske sprog, med lige så stor evne som en indfødt. Han var ekstremt rig, modtog aldrig en sou fra nogen-han modtog faktisk aldrig et glas vand eller brød brød med nogen, lavede det mest udsøgte gaver med superbe smykker til alle hans venner, selv til Europas kongelige familier. Hans færdigheder indenfor musik var fantastiske; han spillede på ethvert instrument, violinen var hans favorit. "Skt. Germain rivaliserede selveste Pagnini", blev det sagt om ham af en firsårig Belgier i 1835, efter at have hørt "Genoese maestro". "Det er Skt. Germain genopstanden som spiller

violin i kroppen på et Italiensk skelet", udbrød en Litauisk baron som hørte begge.

Han påstod aldrig at besidde åndelige kræfter, men viste at have ret til sådan en påstand. Han brugte at falde i trance fra syv-og-tredive til ni-og-fyrre timer uden at vågne, og så vidste han alt hvad han behøvede at vide, og demonstrerede sandheden i det ved at profetere fremtiden og aldrig tage fejl. Det er ham som profeterede for Kongerne Louis XV. og XVI., og den uheldige Marie Antoinette. Mange var stadig levende vidner i det første kvartal af dette århundrede og som gav vidnesbyrd om hans fantastiske hukommelse; han kunne læse et brev om morgenen og, selv om han knapt så på det, og kunne gentage dets indhold uden at miste et ord dage efter; han kunne skrive med to hænder på én gang, den højre hånd skrev et stykke poesi, den venstre et diplomatisk papir af den største betydning. Han læste lukkede breve uden at røre dem, mens de stadig var i hænderne på de som bragte dem til ham. Han var den største adept med hensyn til at transmutere metaller, lave guld og de mest vidunderlige diamanter, en videnskab, sagde han, som han havde lært af visse Brahmanere i Indien, som lærte ham den kunstige krystallisering ("udglødning") af rent carbon. Som vores Broder Kenneth Mackenzie siger det :-"I 1780, da han var på et besøg hos den Franske Ambassadør til Hagh, slog han en diamant, fremstillet af ham selv, i to stykker med en hammer, hvis modstykke han også selv havde fremstillet, og kort forinden solgt til en juveler for 5500 lois d'or." Han var ven og fortrolig med Greven Orloff i 1772 i Wien, som han hjalp og reddede i Skt. Petersborg i 1762, da han bekymrede sig om berømte politiske konspirationer på denne tid; han blev også nær ven af Frederik den Store fra Prøjsen. Som en selvfølge, havde han mange fjender, og det er derfor ikke underligt, hvis alt sladderen opfundet om ham nu tilskrives hans egne tilståelser: dvs., at han var over femhundrede år gammel; også at han påstod personlig intimitet "med Frelseren og hans tolv Apostle, og at han havde irettesat Peter for hans frygtelige temperament"-det sidstnævnte støder i nogen grad sammen med tiden for det førstnævnte, hvis han virkelig havde påstået kun at være fem hundrede år gammel. Hvis han havde sagt dette "havde han været født i Kaldæa og foregivet at besidde de egyptiske magikeres og vismænds hemmeligheder", så har han måske talt sandt uden at komme med nogen mirakuløs påstand. Der er Indviede, og ikke blandt de højeste, som placeres i en tilstand hvor de er i stand til at huske mere end et af deres tidligere liv. Men vi har god grund til at mene at Skt. Germain aldrig har påstået et "personligt venskab" med Frelseren. Det kan imidlertid være sådan, at Count Skt. Germain sandelig var den største Orientalske Adept Europa har set i de sidste århundreder. Men Europa kendte ham ikke. Muligvis vil nogle genkende ham ved den næste Terreur som vil påvirke hele Europa når den kommer, og ikke et land alene. {TG. 309}

Sthâla Mâyâ (Sk.). Grovt, konkret og-fordi opdelt-en illusion. {TG. 310}

Sthâna (Sk.). Også Ayâna; guds sted eller bolig. {TG. 310}

Sthâvara (Sk.). Fra sthâ at blive eller forblive bevægelsesløs. Et udtryk for al bevidst følende objekter frataget bevægelsesevnens kraft-fikseret og rodfæstet lige som træer eller planter; mens alle følende ting, som i et vist omfang tilføjer bevægelse til deres bevidsthed, kaldes Jangama, fra gam, at bevæge, at gå. {TG. 310}

Sthâvirâh, eller Sthâviranikaya (Sk.). En af de tidligste kontemplative filosofiske skoler, grundlagt 300 FVT. I året 247 før den Kristne tidsregning, delte den sig i tre dele: Mahâvihâra Vâsinâh (Skolen med de stote klostre), Jêtavaniyâh, og Abhayagiri Vâsinâh. Det er en af de fire brancher fra Vaibhâchika Skolen grundlagt af Kâtyâyana, en af Herren Gautama Buddha's store disciple, forfatter af Abhidharma Jnana Prasthâna Shastra, som forventes at genfremkomme som en Buddha. (Se "Abhayagiri", osv.) Alle disse skoler er højest mystiske. Bogst., oversættes Stâviranikaya som "Formandens Skole" eller "Præsident" (Chohan). {TG. 310}

Sthirâtman (Sk.). Evig, superiør, tillagt den Universelle Sjæl. {TG. 310}

Sthiti (Sk.). Attributten for bevarelse; stabilitet. {TG. 310}

Sthûla (Sk.). Differentieret og betinget stof. {TG. 310}

Sthûla Sarîram (Sk.). Indenfor metafysik, den faste fysiske krop. {TG. 310}

Sthûlopadhi (Sk.). Et "princip" svarende til den lavere triade i mennesket, dvs., krop, astral form, og liv, indenfor Târaka Râja Yoga systemet, som kun benævner tre hoved principper i mennesket. Sthûlopadhi korresponderer til jagrata, eller vågen bevidstheds tilstand. {TG. 310}

Stûpa (Sk.). Et kanonisk monument, i Indien og Ceylon, rejst over relikvier af Buddha, Arhater, eller andre store mennesker. {TG. 310}

---

Til toppen

---

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Forside til Den Teosofiske Ordbog