Global Theosophy

Den følgende ordbog er i første omgang en oversættelse fra engelsk til dansk af The Theosophical Glossary af H.P. Blavatsky. Udgivet posthumt i 1892 af teosoffen G.R.S. Mead, og betragtes derfor ikke som et reelt værk af H. P. Blavatsky. Samlingen har jeg valgt at kalde DEN TEOSOFISKE ORDBOG.

I anden omgang har jeg valgt løbende at tilføje nyt materiale til denne Internet udgave af H. P. Blavatsky' ordbog, alt efter vurderet behov. Denne Internet ordbog er derfor et arbejde, som er under konstant udvikling, og som søger at tilpasse sig nutidens behov. Nye forslag og input til oversættelser modtages meget gerne.

For nærmere information om denne Internet udgave af Den Teosofiske Ordbog henvises der til:
Ordbogens forside .

Se eventuelt også G. R. S. Mead's Forord til den oprindelige Teosofiske Ordbog baseret på H. P. Blavatsky's input:
Forord til Den Teosofiske Ordbog .

Revideret og oversat til dansk af Morten Nymann første gang år 2009.

---

Hurtige Links

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

---

P-Paq

P.-Det 16. bogstav i både det Græske og Engelske alfabet, og det 17'ende i det Hebraiske, hvor det kaldes pé eller pay, og er symboliseret ved munden, også korresponderende, som i det Græske alfabet, til tallet 80. Pythagoræerne gjorde det også ækvivalent med 100, og med en streg- således () stod det for 400.000. Kabbalisterne associerede det med det hellige navn Phodeh (Frelser), selv om ingen gyldig grund gives for det. {TG. 245}

P og Kors, generelt kaldet Konstantins Labarum. Den var, imidlertid, en af Etruriens ældste symboler før det Romerske Imperium. Det var også Osiris tegn. Både de lange Latinske og de Græske pektorale kors er Egyptiske, det førstnævnte blev meget ofte set i Horus hænder. "Korset og Golgata så almindeligt i Europa, forekommer på brystet af mumier" (Bonwick). {TG. 245}

Pachacamac (Peruv.). Navnet givet af Peruvianerne til Skaberen af Universet, repræsenteret som en hærskare af skabere. På hans alter blev kun de tidlige frugter og blomster lagt af den fromme. {TG. 245}

Pacis Bull. Hermonthes guddommelige Tyr, helliget Amoun-Horus, Tyren Netos fra Heliopolis helliget Amoun-Ra. {TG. 245}

Padârthas (Sk.). Eksisterende tings prædikater; kaldt således i Vaiseshika'en eller "atom" systemets filosofi grundlagt af Kanâda. Denne skole er en af de seks Darshanaer. {TG. 245}

Padmâ (Sk.). Lotussen; et navn på Lakshmi, Hinduens Venus, som er Vishnu's hustru eller kvindelige aspekt. {TG. 245}

Padma Âsana (Sk.). En stilling foreskrevet til og praktiseret af nogle Yogier for at udvikle koncentration. {TG. 245}

Padma Kalpa (Sk.). Navnet på den sidste Kalpa eller den forudgående Manvantara, som var et Brahmâ's år. {TG. 245}

Padma Yoni (Sk.). En betegnelse for Brahmâ (også kaldet Abjayoni), eller den "lotus-fødte", {TG. 245}

Pæan (Gr.). En salme med jubel og prisning til ære for sol-guden Apollo eller Helios. {TG. 245}

Pagan (Lat.). I første omgang med betydningen intet værre end en dvælende i landet eller skovene; en langt fra byens-templer, og derfor ubekendt med statsreligionen og ceremonierne. Ordet "hedning" har en lignende betydning, med betydningen en som lever på hederne og på landet. Nu, er begge, imidlertid blev givet betydningen afgudsdyrkere. {TG. 245}

Pagan Gods. Udtrykket opfattes fejlagtigt til at betyde gudebilleder. Den filosofiske ide tilknyttet dem var aldrig noget objektivt eller antropomorfisk, men i hvert tilfælde et abstrakt potentiale, en dyd, eller en kvalitet i naturen. Der er guder som er guddommelige planetare ånder (Dhyan Chohans) eller Devaer, der i blandt også vores Egoer. Med den undtagelse, og især når som helst det repræsenteres som et gudebillede eller en antropomorfisk form, så repræsenterer guderne symbolsk i de Hinduiske, Egyptiske, eller Kaldæiske Gudekredse, -formløse åndelige Pontentialer i det "Usete Kosmos". {TG. 246}

Pahans (Prakrit). Bypræster. {TG. 246}

Paksham (Sk.). En astronomisk kalkulation; en halvdel af den lunare måned eller 14 dage; to paksham (eller paccham) giver en måned blandt dødelige, men kun en Pitar devata dag eller en "fader-guderne" dag. {TG. 246}

Palæolithic. Et nyligt opfundet betegnelse med betydningen indenfor geologi "gammel sten"-alder, som en kontrast til udtrykket neolitisk, den "nyere" eller senere stenalder. {TG. 246}

Palâsa Tree (Sk.). Også kaldet Kanaka (butea frondosa) et træ med røde blomster med meget okkulte egenskaber. {TG. 246}

Pâli. Magadha's gamle sprog, et der gik forud for det mere forfinede Sanskrit. De Buddhistiske skrifter er alle skrevet i dette sprog. {TG. 246}

Palingenesis (Gr.). Transformering; eller ny fødsel. {TG. 246}

Pan (Gr.). Natur-guden, derfor Panteisme; hyrdernes gud, jægernes, bøndernes, og dvælernes på landet. Homer gør ham til Hermes og Dryope's søn. Hans navn betyder ALT. Han var opfinderen af Pandæanske fløjter; og ingen nymfe som hørte deres lyd kunne modstå fascinationen af den store Pan, på trods af hans groteske figur. Pan er relateret til den Mendesianske ged, kun for så vidt, som den sidstnævnte repræsenteres som en talisman med stor okkult potentiale, naturens kreative kraft. Hele den Hermetiske filosofi er baseret på naturens skjulte hemmeligheder, og da Baphomet unægtelig var en Kabbalistisk talisman, så var navnet Pan af stor magisk effektivitet i det Eliphas Lévi ville kalde "Besværgelse af Elementalerne". Der er en velkendt from legende som har været aktiv i den Kristne verden lige siden Tiberias dag, med hensyn til at den "store Pan er død". Men folk tager frygtelig fejl i dette; hverken naturen eller nogen af dens kræfter kan nogensinde dø. Nogle få af disse kan blive ladt ubrugte, og blive glemt og ligge i dvale i lange århundreder. Men ikke så snart som det passende tilstande tilvejebringes så vågner de, for at handle igen med tifoldig kraft. {TG. 246}

Panænus (Gr.). En Platonisk filosof fra Philaletheanernes Alexandrinske skole. {TG. 246}

Pancha Kosha (Sk.). De fem "hylstre". Ifølge den Vedantiske filosofi, Vijnânamaya Kosha, det fjerde hylster, består af Buddhi, eller er Buddhi. De fem hylstre siges at tilhøre de to højere principper-Jivâtma og Sâkshi, som respektivt repræsenterer Upathita'en og An-upahita'en, guddommelig ånd. Inddelingen i den esoteriske lære adskiller sig fra denne, da den inddeler menneskets fysisk-metafysiske aspekter ind i syv principper. {TG. 247}

Pancha Krishtaya (Sk.). De fem racer. {TG. 247}

Panchakâma (Sk.). Fem metoder for sanselighed og sensualitet. {TG. 247}

Panchakritam (Sk.). Et element kombineret med små dele af de andre fire elementer. {TG. 247}

Panchama (Sk.). En af musikalsk lyds fem kvaliteter , den femte, Nishâda og Daivata fuldendende de syv; G i den diatoniske skala. {TG. 247}

Panchânana (Sk.). "Fem-ansigtede", en betegnelse på Siva; en hentydning til de fem racer (siden den førstes begyndelse) som han repræsenterer, som den altid reinkarnerende Kumâra gennem hele Manvantaraen. I den sjette rod-race vil han blive kaldt den "seks-ansigtede". {TG. 247}

Panchâsikha (Sk.). En af de syv Kumâraer som i allegorien gik for at tilbede Vishnu på øen Swetadwipa. {TG. 247}

Panchen Rimboche (Tib.). Bogst., "det store Ocean, eller Lærer af Visdom". Betegnelsen for Teshu Lama ved Tchigadze; en inkarnation af Amitabha Chenresi's himmelske "fader", som betyder at han er en Tson-kha-pa (Se "Son-kha-pa") Avatar. De jure er Teshu Lama den anden efter Dalaï-lama; de facto er han højere, fordi det er Dharma Richen, Tson-kha-pa efterfølger ved det gyldne kloster grundlagt af den sidstnævnte Reformator og etableret af Gelukpa (gule hatte) sekten som skabte Dalaï Lamaerne i Lasha, og var den første i dynastiet af "Panchen Rimmboche". Mens den førstnævnte (Dalaï Lama adresseres som "Majestætisk Juvel", så nyder den sidstnævnte en langt højere titel, nemlig "Wisdoms Juvel", da de er højt Indviede. {TG. 247}

Pândavâranî (Sk.). Bogst., "Pandava Dronning"; Kunti, Pandavaernes moder. (Alle disse er meget vigtige personificerede symboler indenfor esoterisk filosofi.) {TG. 247}

Pandavaer (Sk.). Panu'ernes efterkommere. {TG. 247}

Pandora (Gr.). En smuk kvinde skabt af guderne under ordrer fra Zeus for at blive sendt til Epimetheus, Prometheus broder; hun havde ansvaret for en kurv hvor i alle onder, lidenskaber og plager som piner menneskeheden var lukket inde. Denne kurv åbnede Pandora, af nysgerrighed, og løslod således alle plager som jager menneskeheden. {TG. 247}

Pandu (Sk.). "Den Blege", bogstaveligt; Pandava Prinsernes fader, Kurava'ernes fjender i Mahâbhârata'en. {TG. 248}

Pânini (Sk.). En populær grammatiker, forfatter af de berømte værk kaldet Pâninîyama; en Rishi, der formodedes at have modtaget hans værk fra Siva. Uvidende on epoken han levede i, placerer Orientalisterne hans dato mellem 600 FVT. og 300 EVT. {TG. 248}

Pantacle (Pentakel) (Gr.). Det samme som Pentalpha; Pythagoras triple triangel eller den femtakkede stjerne. Den blev givet navnet fordi den reproducerer bogstavet A (alfa) på dens fem sider eller i fem forskellige positioner-dets tal, består yderligere af det første ulige (3) og de første lige (2) numre. Det er meget okkult. I Okkultismen og Kabalaen står den for mennesket eller Mikrokosmos, det "Himmelske Menneske", og som sådan var det en kraftfuld talisman til at holde onde ånder eller Elementaler på afstand. Indenfor Kristen teologi refererer den til Kristi fem sår; dets fortolkere fejler imidlertid med hensyn til at disse "fem sår" i sig selv var symbolske med hensyn til Mikrokosmos, eller det "Lille Univers", eller også Menneskeheden, dette symbol peger på den rene Ånds (Christos) fald ned i stoffet (Iassous, "liv", eller mennesket). Indenfor esoterisk filosofi er Pentalphaen, eller den femtakkede stjerne, symbolet på EGO'et eller den Højere Manas. Frimurere bruger den, refererende til den som den femtakkede stjerne, og beskæftiger sig med deres egen fantasifulde fortolkning. (Se ordet "Pentakel" for dets anden betydning fra "Pantacle".) {TG. 248}

Pantheist. En som identificerer Gud med Naturen og vice versâ. Panteisme afvises ofte af folk og anses for at være forkasteligt. Men hvordan kan en filosof anse Guddom som uendelig, allestedsnærværende og evig med mindre Naturen er et aspekt af DEN, og DEN gennemtrænger ethvert atom i Naturen? {TG. 248}

Panther (Heb.). Ifølge Sepher Toldosh Jeshu, en af de såkaldte Apokryfiske Jødiske Evangelier, så var Jesus en søn af Joseph Panther og Mary, derfor Ben Panther. Traditionen gør Panther til en Romersk soldat. [w.w.w.] {TG. 248}

Pâpa-purusha (Sk.). Bogst., "Syndige Menneske": personificeringen af enhver ondskab og synd i en menneskelig form. Esoterisk, en som genfødes, eller reinkarneres fra Avitchi tilstanden-derfor, "Sjælsløs". {TG. 248}

---

Til toppen

---

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Forside til Den Teosofiske Ordbog