Global Theosophy

Den følgende ordbog er i første omgang en oversættelse fra engelsk til dansk af The Theosophical Glossary af H.P. Blavatsky. Udgivet posthumt i 1892 af teosoffen G.R.S. Mead, og betragtes derfor ikke som et reelt værk af H. P. Blavatsky. Samlingen har jeg valgt at kalde DEN TEOSOFISKE ORDBOG.

I anden omgang har jeg valgt løbende at tilføje nyt materiale til denne Internet udgave af H. P. Blavatsky' ordbog, alt efter vurderet behov. Denne Internet ordbog er derfor et arbejde, som er under konstant udvikling, og som søger at tilpasse sig nutidens behov. Nye forslag og input til oversættelser modtages meget gerne.

For nærmere information om denne Internet udgave af Den Teosofiske Ordbog henvises der til:
Ordbogens forside .

Se eventuelt også G. R. S. Mead's Forord til den oprindelige Teosofiske Ordbog baseret på H. P. Blavatsky's input:
Forord til Den Teosofiske Ordbog .

Revideret og oversat til dansk af Morten Nymann første gang år 2009.

---

Hurtige Links

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

---

Gm-Gz

Gna (Skand.) En af gudinden Freyas tre tjenestepiger. Hun er en kvindelig Merkur som bærer hendes frøken meddelelser til alle dele af verdenen. {TG. 128}

Gnâna (Sk.). Viden som tillagt esoteriske videnskaber. {TG. 128}

Gnân Devas (Sk.). Bogst., "videnens guder". De højere klasser af guder eller devaer; Brahmâ's "sinds-fødte" sønner og andre inklusiv Manasa-putraerne (Intellektets Sønner). Esoterisk, vores reinkarnerende Egoer. {TG. 128}

Gnânasakti (Sk.). Den sande videns kraft, en af de syv store kræfter i Naturen (seks, eksoterisk). {TG. 128}

Gnatha (Sk.). Det Kosmiske Ego; den bevidste, intelligente Kosmiske Sjæl. {TG. 128}

Gnomes (Alkym.). Det Rosenkreuziske navn for mineral og jord elementaler. {TG. 128}

Gnôsis (Gr.). Bogst., "viden". Det tekniske udtryk brugt af den religiøse filosofis skoler, både før og under de første århundreder af såkaldt Kristendom, for at betegne deres søgens formål. Denne Åndelige og Hellige Viden, Hinduernes Gupta Vidya, kunne kun erhverves ved Indvielse ind i Åndelige Mysterier hvor af de ceremonielle "Mysterier" var en slags. {TG. 129}

Gnostics (Gr.). Filosofferne som formulerede og lærte om Gnôsis eller Viden (q.v.). De florerede i de første tre århundreder af den Kristne æra: de følgende var eminente, Valentinus, Basilides, Marcion, Simon Magus, osv. [ w.w.w.] {TG. 129}

Gnypa (Skand.). Hule vogtet af hunden Garm (q.v.). {TG. 129}

Gogard (Zend.). Livets Træ i Avesta. {TG. 129}

Golden Age. De gamle inddelte livscyklen i den Gyldne, Sølv, Bronze og Jern Tidsaldrene. Den Gyldne var en tidsalder med ur renhed, enkelhed og generelle lykke. {TG. 129}

Gonpa (Tib.). Et tempel eller kloster; et Lamasery. {TG. 129}

Gonpîs (Sk.). Hyrdinde - Krishna's legekammerater og ledsagere, iblandt hvilke var hans hustru Raddha. {TG. 129}

Gossain (Sk.). Navnet på visse klasser af asketer i Indien. {TG. 129}

Great Age. Der var adskillige "store tidsaldre" omtalt af de gamle. I Indien omfattede det hele Maha-manvantaraen, "Brahmâ's tidsalser", hvor hver "Dag" repræsenterer en kædes livscyklus-dvs. det omfatter en periode på syv Runder. (Se Esoteric Buddhism, af A. P. Sinnett.) Mens en "Dag" og en "Nat" således repræsenterer, som Manvantara og Pralaya, 8.640.000.000 år, så varer en "tidsalder" gennem en periode på 311.040.000.000.000 år; hvorefter Pralaya, eller opløsning af universet bliver universel. Hos Egypterne og Grækerne refererede deres store tidsalder kun til det tropiske eller sideriske år, hvis varighed er 25.868 solare år. De siger ikke noget om - gudernes - fulde tidsalder, da det kun var et spørgsmål som blev omtalt og afsløret i Mysterierne, under indvielses-ceremonierne. Kaldæernes "store tidsalder" var de samme i tallene som Hinduernes. {TG. 129}

Grihastha (Sk.). Bogst., "en husholder", "en som lever i et hus med sin familie". En Brahmansk "familiepræst" i populær udlægning, og Hinduernes præstelige hierarki. {TG. 129}

Guardian Wall. Et tankevækkende navn givet til mængden af oversatte adepter (Narjols) eller Helgener kollektivt, som formodes at vogte over, hjælpe og beskytte Menneskeheden. Det er den såkaldte "Nirmanâkâya" doktrin indenfor Nordisk mystisk Buddhisme. (Se Voice of the Silence, Part III.) {TG. 129}

Guff. (Heb.). Krop; fysisk form; også skrevet Gof. {TG. 129} Guhya (Sk.). Skjult, hemmelighed. {TG. 130}

Guhya Vidyâ (Sk.). Den hemmelige viden om mystiske Mantraers. {TG. 130}

Gullweig (Skand.). Den "gyldne" malms personificering. Det siges i Eddaen at under den Gyldne Tidsalder, da begær efter guld og rigdom endnu var ukendt for mennesket, "da guderne legede med gyldne skiver, og ingen lidenskaber forstyrrede den blotte eksistens henrykkelse", hele jorden var glad. Men, ikke så snart når den "Gullweig (Guld malms) forheksede fortryllerske kommer, som, tre gange kastet ind i ilden, genopstår endnu mere smuk end før, og fylder gudernes og menneskenes sjæle med utilfredsstillet længsel", så bliver alt forandret. Det er der Nornerne, Fortid, Nutid og Fremtid, kom til verden, de barndoms drømmenes velsignede fred gik bort og Synd kom frem i eksistens med alle dens onde konsekvenser. (Asgard and the Gods.) {TG. 130}

Gunas (Sk.). Kvaliteter, attributter (Se "Triguna"); en tråd, også en snor. {TG. 130}

Gunavat (Sk.). Det som er udstyret med kvaliteter. {TG. 130}

Gupta Vidyâ (Sk.). Det samme som Guhya Vidyâ; Esoterisk eller Hemmelig Videnskab; viden. {TG. 130}

Guru (Sk.). Åndelig Lærer; en mester indenfor metafysiske og etiske doktriner; også brugt om en lærer indenfor enhver videnskab. {TG. 130}

Guru Deva (Sk.). Bogst., "guddommelig Mester". {TG. 130}

Gyan-Ben-Giân (Pers.). Peris Kongerne, Sylferne, i den gamle Iranske mytologi {TG. 130}

Gyges (Gr.). "Gyges ringe" er blevet en velkendt metafor i Europæisk litteratur. Gyges var en Lydier som, efter at have myrdet Kong Candaules, giftede sig med hans enke. Platon fortæller os at Gyges en gang steg ned i en kløft i jorden og opdagede en bronze hest, indeni dens åbne side var et skelet af et menneske som havde en bronze-ring på hans finger. Denne ring gjorde ham usynlig når han placerede den på sin egen finger. {TG. 130}

Gymnosophists (Gr.). Et tilnavn givet af Hellenske forfattere til en klasse nøgne eller "luft-klædte" tiggere; asketer i Indien, ekstremt lærde og udstyret med store mystiske kræfter. Det er let at genkende disse gymnosofister, de gamle Hindu Aranyakaere, de lærde yogier og asketer- filosoffer som trak sig tilbage til junglen og skoven, for der at opnå, gennem store prøvelser, overmenneskelig viden og erfaring. {TG. 130}

Gyn (Tib.). Viden opnået ved undervisning af en adept lærer eller guru. {TG. 130}

---

Til toppen

---

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Forside til Den Teosofiske Ordbog