Jorden vores lille planet i kosmos
Global Theosophy

Global Theosophy

*******
En sand esoterisk stjerneport og stargate.
En indgangsport til andre verdener af energi, visdom og medfølelse
 


Forside
Artikler
Profil
Links

En privat hjemmeside om
Teosofi, esoterisk visdom og
åndelig udvikling...


Nogle få af de personer bag moderne Planetarisk Teosofi, som jeg er tilknyttet.
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
H. P. Blavatsky (1831-91)
Helena P. Blavatsky
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
Mahatma Morya (fødsel-?)
Master Morya
Esoterisk Chela af moderne Planetarisk Teosofi:
D. K. Mavalankar (1857-?)
Damodar K. Mavalankar


DEN TEOSOFISKE ORDBOG


Segl for blandt andet Blavatsky's Esoteriske Sektion
Den følgende ordbog er i første omgang en oversættelse fra engelsk til dansk af The Theosophical Glossary af H.P. Blavatsky. Udgivet posthumt i 1892 af teosoffen G.R.S. Mead, og betragtes derfor ikke som et reelt værk af H. P. Blavatsky. Samlingen har jeg valgt at kalde DEN TEOSOFISKE ORDBOG.

I anden omgang har jeg valgt løbende at tilføje nyt materiale til denne Internet udgave af H. P. Blavatsky' ordbog, alt efter vurderet behov. Denne Internet ordbog er derfor et arbejde, som er under konstant udvikling, og som søger at tilpasse sig nutidens behov. Nye forslag og input til oversættelser modtages meget gerne.

For nærmere information om denne Internet udgave af Den Teosofiske Ordbog henvises der til:
Ordbogens forside .

Se eventuelt også G. R. S. Mead's Forord til den oprindelige Teosofiske Ordbog baseret på H. P. Blavatsky's input:
Forord til Den Teosofiske Ordbog .

Revideret og oversat til dansk af Morten Nymann første gang år 2009.


Hurtige Links


Se alfabetisk liste for de brugte referencer.



D-Dg



D. Det er det fjerde bogstav både i de Engelsk og Hebraiske alfabeter, hvis numeriske værdi er fire. Den symbolske betydningen af Daleth i Kabbalaen er "dør". Det er det Græske delta Δ, hvor igennem verdenen (hvis symbol er tetraden eller nummeret fire,) fremstod, skabende de guddommelige syv. Navnet på Firfoldigheden var Harmoni hos Pythagorærerne, "fordi det er en diatessaron in sesquitertia". Hos Kabbalisterne, var det guddommelige navn associeret med Daleth lig Daghoul. {TG. 93}

Daath (Heb.). Viden; "konjunktionen af Chokmah og Binah, Visdom og Forståelse"; nogle gange, fejlagtigt kaldet en Sephira. [w.w.w.] {TG. 93}

Dabar (Heb.). D (a) B (a) R (im), med betydningen "Ordet", og "Ordene" i den Kaldæiske Kabbala, Dabar og Logoi. (Se Sec. Doct. I. p. 350, og “Logos”, eller“Ord”.) {TG. 93}

Dabistan (Pers.). Landet Iran; gamle Persien. {TG. 93}

Dache-Dachus (Kald.). Moymis duale emanationer, det duale eller androgyne Verdens-Princips afkom, den maskuline Apason og den kvindelige Tauthe. Lige som alle teokratiske nationer i besiddelse af Tempel mysterierne, så nævnte Babylonerne aldrig det "Ene" Princip i Universet, ej heller gav de det et navn. Det fik Damascious (Theogonies) til at bemærke at Babylonerne gik hen over det i stilhed lige som resten af "barbarerne". Tauthe var gudernes moder, mens Apson var hendes selv-genererende maskuline kraft, Moymis, det ideelle univers, værende hendes enbårne søn, og emanerede i rækkefølge Dache-Dachus, og til sidst Belus, Demiurgen i det objektive Univers. {TG. 93}

Dactyli (Gr.). Fra daktulos, "en finger". Navnet givet til Frygiske Hierofanter af Kybele, som blev anset for at være de største magikere og eksorcister. De var fem eller ti i antal på grund af dem fem fingre på den ene hånd som velsignede, og de ti på begge hænder som fremmaner guderne. De healede også via manipulation eller mesmerisme. {TG. 93}

Dadouchos (Gr.). Fakkel-bæreren, en de fire celebranter i de Eleusinske mysterier. Der var adskillige tilknyttet til templerne men de fremstod i kun offentligheden ved de Panathenske Lege i Athens, for a præsidere over den såkaldte "flamme-race". (Se Mackenzie’s R.M, Cyclopædia.) {TG. 93}

Dæmon (Gr.). I de oprindelige Hermetiske værker og gamle klassikere havde det en betydning identisk med "gud", "engel" eller "geni". Sokrates Dæmon er den uforgængelige del i mennesket, eller snarere det sande indre menneske som vi kalder Nous eller det rationelle guddommelige Ego. I alle tilfælde var Dæmonen (eller Daimon) hos de store Viismænd sandelig ikke dæmonen i de Kristnes Helvede eller hos den Kristne ortodokse teologi. Navnet blev givet af gamle folk, og især af filosofferne i den Alexandrinske skole, om alle slags ånder, uanset gode eller onde, menneskelige eller på anden vis. Betegnelsen er ofte synonym med den der vedrører guder eller engle. Men nogle filosoffer prøvede, med god grund, at etablere en passende adskillelse mellem de forskellige klasser. {TG. 94}

Dænam (Pahlavi). Bogst., "Viden", princippet for forståelse i mennesket, rationel Sjæl, eller Manas, ifølge Avesta. {TG. 94}

Dag, Dagon (Heb.). "Fisk" og også "Messias". Dagon var den Kaldæiske menneske-fisk Oannes, det mysteriøse væsen som dagligt opstår fra havets dybder for at lære folk enhver brugbar videnskab. Han blev også kaldt Annedotus. {TG. 94}

Dâgoba (Sk.), eller Stûpa. Bogst., en hellig bunke eller helligt tårn brugt til hellige Buddhistiske levn. Disse er pyramide-lignende bunker spredt over hele Indien og Buddhistiske lande, så som Ceylon, Burmah, Central Asien, osv. De er af forskelligartet størrelse, og består generelt af nogle små relikvier fra Helgener eller de som påstås at have tilhørt Gautama Buddha. Da den menneskelige krop påstås at betstå af 84.000 dhâtus (organiske celler med bestemte vitale funktioner i dem), så siges Asoka af denne grund at have bygget 84.000 dhâthu-gopaer eller Dâgobaer til ære for enhver celle i Buddha's krop, hver af dem er nu blevet et dhârmadhâtu eller et helligt relikvie. Der er på Ceylon en Dhâtu-gopa ved Anurâdhapura, som siges at datere sig fra 160 FVT. De bygges nu pyramide-lignende, men de primitive Dâgobaer blev alle formet som tårne med cupola og adskillige tchhatra (paraplyer) over dem. Eitel udtaler at de Kinesiske Dâgobaer alle har fra 7 til 14 tchhatraer over dem, et antal som er symbolsk med hensyn til den menneskelige krop. {TG. 94}

Daitya Guru (Sk.). Giganternes instruktør, kaldet Daityas (q.v.) Allegorisk, er det betegnelsen givet til planeten Venus-Lucifer, eller snarere til dens iboende Hersker, Sukra, en maskulin guddom. (See Sec. Doct., ii. p. 30). {TG. 94}

Daityas (Sk.). Giganter, Titanere, og eksoterisk dæmoner, men i sandhed identisk med Asuraer, de intellektuelle guder, opponenterne til de ubrugelige ritualistiske guder og fjender af puja ofringerne. {TG. 94}

Daivi-prakriti (Sk.). Primær, homogent lys, af nogle Indiske Okkultister kaldt "Logos Lyset" (se Notes on the Bhagavat Gita, by T. Subba Row, B.A., L.L.B.); når det differentieres så bliver dette lys FOHAT. {TG. 94}

Dâkinî (Sk.). Kvindelige dæmoner, vampyrer og blod-drikkere ( asra-pas ).I Purânaerne deltager de med gudinden Kâli og lever af menneskekød. Én art onde "Elementaler" (q.v.). {TG. 95}

Daksha (Sk.). En Brahmâ form og hans søn i Purânaerne. Men Rig Veda udtaler at "Daksha udgik fra Aditi, og Aditi fra Daksha", som beviser at han er en personificeret korrelerende Kreativ Kraft der handler på alle planerne. Orientalisterne synes meget perplekse over hvordan de skal forholde sig til ham; men Roth er tættere på sandheden end nogen, når han siger at Daksha er den åndelige kraft, og på samme tid den maskuline energi som genererer guderne i evigheden, som er repræsenteret af Aditi. Purânaerne antropomorfiserer som en selvfølge ideen, og viser Daksha indstiftende "seksuel samleje på denne jord", efter at have prøvet alle andre former for fremavling. Den generative Kraft, åndelig i begyndelsen, bliver selvfølgelig i den mest materielle slutning af dens udvikling en forplantende Kraft på det fysiske plan; og så vidt er den Purâniske allegori korrekt, da den Hemmelige Videnskab lærer at vore nuværende forplantnings-metode begyndte hen mod slutningen af den tredie Rod-Race. {TG. 95}

Daladâ (Sk.). En meget værdifuldt Gautama Buddha relikvie; dvs. , hans formodede venstre kindtand bevaret i det store tempel i Kandy, Ceylon. Uheldigvis er det viste relikvie ikke det rigtige. Sidstnævnte har været sikkert udskilt i adskillige århundreder, lige siden det skamfulde og snæversynede forsøg fra den den gang herskende magt på Ceylon Portugiserne forsøgte at stjæle og tage det sande relikvie væk. Det som vises i stedet for den virkelige er en monstrøs tand fra et dyr. {TG. 95}

Dama (Sk.). Begrænsning af sanserne. {TG. 95}

Dambulla (Sk.). Navnet på en kæmpe klippe på Ceylon. Den er 400 fod over havets overflade. Dens øvre del er udgravet, og adskillige store hule-templer, eller Vihâraer, er hugget ud af den faste klippe, alle disse er af før-Kristen datering. De anses for at være de bedst- bevarede antikviteter på øen. Klippens Nordlige side er lodret og ret utilgængelig, men den Sydlige side, omkring 150 fod fra sin top, er dens kæmpe overhængende granitmasse blevet formet til en platform med en store række af hule-templer udgravet i de omgivende vægge-tydeligt med en enorm opofrelse af arbejde og penge. To Vihâraer kan nævnes ud af de mange: Maha Râja Vihâra , 172 fod i længden og 75 i bredden, hvor i der er hen imod halvtreds Buddha figurer, de fleste af dem større end menneskestørrelse og alle formet ud af den faste klippe. En brønd er blevet gravet ud ved foden af den centrale Dâgoba og fra en revne i klippen drypper der konstant smuk klart vand ned i den, vand som beholdes til hellige formål. I den anden, Maha

Dewiyo Vihâra , ses der en gigantisk figur af den døde Gautama Buddha, +7 fod lang, lænende sig på en sofa og en pude hugget ud af fast klippe som de andre. "Dette lange og snævre tempel, Buddha's position og fredsommelige sammen med stedets stilhed, har en tendens til at imponere iagttageren med den idé at han er i den dødes kammer. Præsterne fastlægger . . . . at sådan var Buddha, og sådan var de (ved hans fod står en tilskuer) som var vidner til hans dødeligheds sidste øjeblikke" (Hardy’s East. Monachism). Udsigten fra Dambulla er fantastisk. På den store klippe platform som nu synes at blive besøgt mere af meget intelligente tamme hvide aber end af munke, står der et kæmpe Bo-Træ, en af de utallige efterkommere af det oprindelige Bo-Tree hvor under Herren Siddhârtha indgik i Nirvâna. "Omkring 50 fod fra toppen er der en dam som, hvad præsterne forsikrer om, aldrig er uden vand." (The Ceylon Almanac, 1834.) {TG. 96}

Dammâpadan (Pali.). Et Buddhistisk arbejde der indeholder moralske forskrifter. {TG. 96}

Dâna (Sk.). At give almisser til tiggere, bogst., "velgørenhed", den første af seks Paramitaer indenfor Buddhismen. {TG. 96}

Dânavas (Sk.). Næsten det samme som Daityaer; giganter og dæmoner, de ritualistiske guders opponenter. {TG. 96}

Dangma (Sk.). Indenfor Esotericisme en renset Sjæl. En Seer og en Indviet; en som har opnået fuld visdom. {TG. 96}

Daos (Kald.). Den syvende Konge (Hyrde) fra det guddommelige Dynasti, som regerede over Babylonerne i et tidsrum af ti sari, eller 36.000 år, en saros er 3.600 år i varighed. På hans tid fremstod fire Annedoti, eller Menneske-fiskere (Dagons). {TG. 96}

Darâsta (Sk.). Ceremoniel magi praktiseret af de centrale Indiske stammer, især blandt Kolarianerne. {TG. 96}

Dardanus (Gr.). Jupiters og Elektras Søn, som modtog Kabeiri guderne som en medgift, og tog dem til Samothrace, hvor de blev tilbedt længe før helten lagde Trojas grundsten, og før Tyre og Sidon nogensinde var hørt om, selv om Tyre blev bygget 2.760 FVT. (Se for yderligere detaljer “Kabiri”.) {TG. 96}

Darha (Sk.). Forfædrenes ånder blandt Kolarianerne. {TG. 96}

Darsanas (Sk.). Skolerne indenfor Indisk filosofi, hvoraf der er seks; Shad-darsanas eller seks demonstrationer. {TG. 96}

Dasa-sil (Pali.). De ti forpligtigelser eller bud taget af og pålagt Buddha's præster; de fem forpligtigelser eller Pansil's tages af lægmand. {TG. 96}

Dava (Tib.). Månen, indenfor Tibetansk astrologi. {TG. 96}

Davkina (Kald.). Hea's hustru, "de lavere regioners gudinde, Dybets konsort", Merodach's moder, senere tiders Bel, og moder til mange flod-guder, Hea er guden for de lavere regioner, "herren over Havet eller dybet", og også Visdommens herre. {TG. 97}

Dayanisi (Aram.). Guden tilbedt af Jøderne sammen med andre Semitter, som "menneskenes Hersker"; Dionysis-Solen; hvor af Jehovah Nissi, eller Iao-Nisi, det samme som Dio-nysos eller Jove fra Nyssa. (See Isis Unveil. II. 526.) {TG. 97}

Day of Brahmâ (Brahmâ's Dag). Se "Brahmâ's Dag" osv. {TG. 97}

Dayus eller Dyaus (Sk.). Et Vedisk udtryk. Den uafslørede Guddom, eller det som kun afslører sig selv som lys og den lysende dag-metaforisk. {TG. 97}

Death, Kiss of. Ifølge Kabbalahen, så dør den ihærdige tilhænger ikke ved den Onde Ånds, Yetzer ha Rahs, kraft, med ved et kys fra Jehovah Tetragrammatons mund, mødende ham i Haikal Ahabah eller Kærlighedens Palads. [w.w.w.] {TG. 97}

Dei termini (Lat.). Navnet på søjler med menneskehoveder repræsenterende Hermes, placeret ved vejkryds af de gamle Grækere og Romere. Også det generelle navn for guddomme, der præsiderer over grænser eller randområder. {TG. 97}

Deist. En der tillader eksistensen af gud eller guder, men påstår ikke at vide noget om nogen af dem og benægter åbenbaring. En Fritænker fra gammel tid. {TG. 97}

Demerit. Indenfor Okkult og Buddhistisk jargon, en Karmisk konstitueret. Det er gennem avidya eller uvidenhed om vidya, guddommelig illumination, at fortjeneste eller mangel på fortjeneste skabes. Når først en Arhat opnår fuld illuminering og perfekt kontrol over hans personlighed og lavere natur, han ophører med at skabe "fortjeneste eller mangel på fortjeneste". {TG. 97}

Demeter. Det Hellenske navn for den Latinske Ceres, gudinden for korn og jordbearbejdning. Det astronomiske tegn, Jomfruen. De Eleusinske Mysterier blev fejret til ære for hende. {TG. 97}

Demiurgic Mind. Det samme som "Universel Sind". Mahat, Brahmâ's første "produkt" eller ham selv. {TG. 97}

Demiurgos (Gr.). Demiurgen eller Håndværkeren; den Himmelske Kraft som bygger universet. Frimurere uddrager frasen "Højeste Arkitekt" fra dette ord. Hos Okkultisterne er det den tredie manifesterede Logos, eller Platon's "anden gud", den anden logos præsenteres af ham som "Faderen", den eneste Guddom som han vovede at nævne som en Indviet i Mysterierne. {TG. 97}

Demon est Deus inversus (Lat.). Et Kabbalistisk aksiom; bogst., "djævlen er gud modsat"; som betyder at der hverken er ondt ej heller godt, men at kræfterne som skaber det ene skaber det andet, ifølge naturen af de materialer som de finder frem til at arbejde på. {TG. 97}

Demonologia (Gr.). Afhandlinger eller Foredrag om Dæmoner, eller Guder i deres mørke aspekter. {TG. 98}

Demons. Ifølge Kabbalah'en, dvæler dæmonerne i Assiah's verden, stoffets og de døde "skallers" verden. De er Kliphother. Der er Syv Helveder, hvis dæmoniske dvælere repræsenterer de personificerede moralske laster. Deres prins er Samael, hans kvindelige ledsager er Isheth Zenunim-den prostituerede kvinde: forenet i aspekt, benævnes de "Bæstet", Chiva. [w.w.w.] {TG. 98}

Demrusch (Pers.). En Gigant i det gamle Irans mytologi. {TG. 98}

Denis, Angoras. "En Parisisk læge, astrolog og alkymist i det XIV'ende århundrede" (R.M.C.) {TG. 98}

Deona Mati. En Kolariansk dialekt, en som eksorcerer onde ånder. {TG. 98}

Dervish. En Muhammedaner-Tyrkisk eller Persisk-asket. En nomadisk eller vandrende munk. Dervisher lever imidlertid somme tider i samfund. De kaldes ofte de "hvirvlende fortryllere". Bortset fra hans livs disciplin, bønner og kontemplering, repræsenterer den Tyrkiske, Egyptiske, eller Arabiske hengivne kun liden lighed med Hindu fakiren, som også er en Muhammedaner. Den sidstnævnte kan blive en helgen og hellig tigger; den førstnævnte vil aldrig nå ovenover hans andenrangs okkulte manifestationer. Dervishen kan også være en stærk mesmerisør, men han vil aldrig tilslutte sig til den afskyelige og næsten utrolige selv-pinen som fakiren opfinder for sig selv med en altid-stigende iver, ind til naturen træder ind og han dør under langsom og ulidelig tortur. De mest frygtelige operationer, så som at afhudning af lemmerne i levende live; afskæring af tæer, fødder, og ben; rive øjne ud og at forårsage at man selv bliver begravet levende op til kinden i jorden, og tilbringer hele måneder i den position, synes barnemad for dem. Dervishen bør ikke forveksles med Hindu sanyâsien eller yogien. (Se "Fakir"). {TG. 98}

Desatir. Et meget gammelt Persisk værk kaldet Shet's Bog. Den taler om tretten Zoroastere, og er meget mystisk. {TG. 98}

Deva (Sk.). En gud, en "strålende" guddom. Deva-Deus, fra roden div "at skinne". En Deva er et himmelsk væsen-uanset god, dårlig, eller neutral. Devaer bebor "de tre verdener", som er de tre planer ovenover os. Der er 33 grupper eller 330 millioner af dem. {TG. 98}

Deva Sarga (Sk.). Skabelse: princippernes oprindelse, sagt at være Intelligens født ud fra naturens kvaliteter eller attributter. {TG. 98}

Devachan (Sk.). "Gudernes bolig". En mellemtilstand mellem to jord-liv, hvori EGO'et (Atmâ-Buddhi-Manas, eller Treenigheden gjort En) indgår, efter dens adskillelse fra Kâma Rupa, og ødelæggelsen af de lavere principper på jord. {TG. 98}

Devajnânas (Sk.). eller Daivajna. De højere klasser af himmelske væsner, de som besidder guddommelig viden. {TG. 98}

Devaki (Sk.). Krishna's moder. Hun blev lukket inde i et underjordisk fangehul af hendes broder Kong Kansa, af frygt for opfyldelsen af en profeti, der sagde at hans søsters søn ville fjerne ham fra tronen og dræbe ham. På trods af den strenge overvågning, så blev Devaki overskygget af Vishnu, den hellige Ånd, og gav således fødsel til denne gudernes avatara, Krishna. (Se "Kansa".) {TG. 99}

Deva-laya (Sk.). "En Deva's helligdom". Navnet givet til alle Brahminske templer. {TG. 99}

Deva-lôkas (Sk.). Gudernes eller Devaernes bolig i de superiøre sfærer. De syv himmelske verdener ovenover Meru. {TG. 99}

Devamâtri (Sk.). Bogst., "gudernes moder". En betegnelse for Aditi. Mystisk Rum. {TG. 99}

Dêvanâgarî (Sk.). Bogst., "dêvaernes eller gudernes sprog og bogstaver. Sanskrit sprogets tegn. Alfabetet og videnskaben om skrivning blev holdt hemmelig i tidsaldre, da Dwijaer (To-gange-fødte) og Dikshitaer (Indviede) alene havde tilladelse til at bruge denne videnskab. Det var en forbrydelse for en Sudra at recitere et vers fra Vedaerne, og at kende bogstaverne for enhver tilhørende de to lavere kaster (Vaisya og Sudra) var en overtrædelse der indebar dødsstraf. Derfor er ordet lipi, "skrivning", fraværende i de ældste MSS., et faktum som gav Orientalisterne den fejlagtige og ret så inkongruente ide at skrivning ikke var ukendt før Pânini's tid, og selv for denne viismand selv! At den største grammatiker verden nogensinde har produceret skulle være uvidende om skrivning ville sandelig være det største og mest uforståelige fænomen af alle. {TG. 99}

Devapi (Sk.). En Sanskrit Viismand af Kuru racen, som sammen med en anden Viismand (Moru), formodes at leve gennem de fire tidsaldre og ind til Maitreya Buddha's komme, eller Kalki (den sidste Vishnu Avatar); som, lige som alle Verdens Frelsere i deres sidste fremkomst, lige som Zoroasternes Sosiosh og Sct. Johannes Åbenbarings Rytter, vil komme siddende på en Hvid Hest. De to Devapi og Moru, formodes at live i et retreat i Himalaya kalde Kalapa eller Katapa. Dette er en Purânisk allegori. {TG. 99}

Devarshis, eller Deva-rishi (Sk). Bogst., "rishi guder"; det guddommelige eller guds lignende helgener, de viismænd som opnåede en fuldt ud guddommelig natur på jorden. {TG. 99}

Devasarman (Sk.). En meget gammel forfatter som døde omkring et århundrede efter Gautama Buddha. Han skrev to berømte værker, hvor i han benægtede eksistensen af både Ego og ikke-Ego, den ene lige så succesfuldt som den anden. {TG. 99}



Til toppen

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Forside til Den Teosofiske Ordbog






 
 

Copyright © 2001 | M. Nymann - global-theosophy@stofanet.dk



Site Meter
XXXXXXX