Jorden vores lille planet i kosmos
Global Theosophy

Global Theosophy

*******
En sand esoterisk stjerneport og stargate.
En indgangsport til andre verdener af energi, visdom og medfølelse
 


Forside
Artikler
Profil
Links

En privat hjemmeside om
Teosofi, esoterisk visdom og
åndelig udvikling...


Nogle få af de personer bag moderne Planetarisk Teosofi, som jeg er tilknyttet.
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
H. P. Blavatsky (1831-91)
Helena P. Blavatsky
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
Mahatma Morya (fødsel-?)
Master Morya
Esoterisk Chela af moderne Planetarisk Teosofi:
D. K. Mavalankar (1857-?)
Damodar K. Mavalankar


DEN TEOSOFISKE ORDBOG


Segl for blandt andet Blavatsky's Esoteriske Sektion
Den følgende ordbog er i første omgang en oversættelse fra engelsk til dansk af The Theosophical Glossary af H.P. Blavatsky. Udgivet posthumt i 1892 af teosoffen G.R.S. Mead, og betragtes derfor ikke som et reelt værk af H. P. Blavatsky. Samlingen har jeg valgt at kalde DEN TEOSOFISKE ORDBOG.

I anden omgang har jeg valgt løbende at tilføje nyt materiale til denne Internet udgave af H. P. Blavatsky' ordbog, alt efter vurderet behov. Denne Internet ordbog er derfor et arbejde, som er under konstant udvikling, og som søger at tilpasse sig nutidens behov. Nye forslag og input til oversættelser modtages meget gerne.

For nærmere information om denne Internet udgave af Den Teosofiske Ordbog henvises der til:
Ordbogens forside .

Se eventuelt også G. R. S. Mead's Forord til den oprindelige Teosofiske Ordbog baseret på H. P. Blavatsky's input:
Forord til Den Teosofiske Ordbog .

Revideret og oversat til dansk af Morten Nymann første gang år 2009.


Hurtige Links


Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

At-Az

Atala en af regionerne i Hindu lokaerne, og en af syv bjerge; men esoterisk er Atala på et astralt plan, og var, engang en rigtig ø på denne jord. {TG. 41}

Atalanta Fugiens (Lat.). En berømt afhandling skrevet af en eminent Rosenkreuzer Michael Maier; den har mange smukke stik med Alkymistisk symbolik: her findes originalen af billedet af en mand og kvinde indeni en cirkel, med en triangel rundt om den, derefter en firkant: inskriptionen er, "Fra det første tegn udgår to stridende, derefter kommer tre principper, og der fra de fire elementariske tilstande; hvis du adskiller det rene fra det urene så vil du have de Viises sten". [ w.w.w.] {TG. 41}

Atarpi (Kald.), eller Atarpi-nisi, "mennesket". En personlighed som var "from overfor guderne"; og som bad til guden Hea om at fjerne den onde tørke og andre ting før Syndfloden sendes. Historien findes på en af de ældste Babyloniske tavler, og relaterer til verdens synd. Med G. Smith's ord "guden Elu eller Bel kalder Guderne til samling, hans sønner, og forklarer dem at han er vred over verdens synd"; og i tavlens fragmentariske dele: ". . . . Jeg skabte dem . . . . Deres slemme adfærd er jeg vred over, deres straf vil ikke blive lille . . . . lad føde blive en mangel, lad Yul opdrikke hans regn før dette", osv., osv. Som svar på Atarpi’s bøn så bebuder guden Hea hans vilje er at ødelægge de mennesker, han skabte, hvilket han gør til sidst ved en syndflod. {TG. 42}

Atash Behram (Zend). Persernes hellige ild, bevaret uophørligt i deres ild-templer. {TG. 42}

Atef (Eg.), eller Horus krone. Den bestod af en høj hvid hætte med vædder horn, og en uræus forrest. Dets to fjer repræsenterer de to sandheder-liv og død. {TG. 42}

Athamaz (Heb.). Det samme som Adonis hos Grækerne, Jøderne har lånt alle deres guder. {TG. 42}

Athanor (Okkult.) Alkymisternes "astrale" væske, deres Archimedean løftestang; eksoterisk, Alkymistens ovn. {TG. 42}

Atharva Veda (Sk.). Den fjerde Veda; bogst., magisk besværgelse indeholdende aforismer, besværgelser og magiske formular En af de ældste og mest respekterede bøger blandt Brahmanaerne. {TG. 42}

Athenagoras (Gr.). En Platonisk filosof fra Athen, som skrev en Græsk Apologi til de Kristne i 177 EVT., adresseret til Kejseren Markus Aurelius, for at bevise at beskyldningerne bragt imod dem, nemlig at de bedrev incest og spiste myrdede børn, var usandt. {TG. 42}

Athor (Eg.). "Moder Nat." Ur Kaos, i den Egyptiske kosmologi. Nattens gudinde. {TG. 42}

Atîvahikâs (Sk.). Hos Visishtadwaitaerne, er de Pritirerne, eller Devaerne, som hjalp den ulegemelige sjæl eller Jiva i dens transit fra dens døde krop til Paramapadha. {TG. 42}

Atlantidæ (Gr.). Faraonernes forfædre og Egypternes forfædre, ifølge nogen, og hvilket den Esoteriske Videnskab lærer. (Se Sec. Doc., Vol. II., og Esoteric Buddhism.) Platon hørte om dette højt udviklede civiliserede folk, hvis sidste efterkommere blev nedsænket 9.000 år før hans tid, fra Solon, som havde det fra Ypperstepræsterne i Egypten. Voltaire, den evige spotter, havde ret da han sagde at "Atlantidæ'en (vores fjerde Rod Race) fremkom i Egypten. Det var i Syrien og i Frygien, så vel som Egypten, at de etablerede Soltilbedelsen." Okkult filosofi lærer at Egypterne var efterkommere af den sidste Aryanske Atlantidæ. {TG. 43}

Atlantis (Gr.). Kontinentet som blev sænket i Atlanterhavet og Stillehavet ifølge den hemmelige lære og Platon. {TG. 43}

Atmâ (eller Atman ) (Sk.). Den Universelle Ånd, den guddommelige Monade, det såkaldte 7. Princip, i menneskets syvfoldige konstitution. Den Højeste Sjæl. {TG. 43}

Atma-bhu (Sk.). Sjæls-eksistens, eller eksisterende som sjæl. (Se "Alaya".) {TG. 43}

Atmabodha (Sk.). Bogst., "Selv-viden"; titlen på en vedantisk afhandling af Sankârachârya. {TG. 43}

Atma-jnâni (Sk.). Kenderen af Verdens-Sjælen, eller Sjæl i generel forstand. {TG. 43}

Atma-matrasu (Sk.). At træde ind i det "Ene-Selvs" elementer. (Se Sec. Doc. I.,334) Atmamâtra er det åndelige atom, set i kontrast til, og i modsætning til, det elementare differentierede atom eller molekyle. {TG. 43}

Atma Vidyâ (Sk.). Den højeste form for åndelig viden; bogst., "Sjæls-viden". {TG. 43}

Atri's, Sønner (Sk.). En klasse af Pitrier, "menneskets forfædre", eller de såkaldte Prâjapâtier, "stamfædre"; en af de syv Rishier som udgør stjernetegnet den Store Bjørn. {TG. 43}

Attavada (Pali). Personlighedens synd. {TG. 43}

Atyantika (Sk.). En af de fire slags pralayaer eller opløsninger. Den "absolutte" pralaya. {TG. 43}

Atziluth (Heb.). Den højeste af Fire verdener i Kabbalaen kun refereret med hensyn til Guds rene Ånd. [w.w.w.] Se “Aziluth” for at få en anden fortolkning. {TG. 43}

Audlang (Skand.). Den anden himmel skabt af Guddommen ovenover Ida's område, i de Nordiske legender. {TG. 43}

Audumla (Skand.). Skabelsens Ko, "ernæreren", hvor fra der flød fire strømme af mælk som ernærede giganten Ymir eller Örgelmir (stof i kog) og hans sønner, Hrimthurserne (Frost-giganterne), før guderne og menneskenes fremkomst. Da hun ikke havde noget at græsse på slikkede hun salten af is-klipperne og skabte således Buri, "Skaberen" som efterfølgende fik en søn Bör (den fødte) som blev gift med en datter af Frost Giganterne, og fik tre sønner, Odin (Ånd), Wili (Vilje), og We (Hellig). Allegoriens betydning er indlysende. Det er elementernes førkosmiske forening, af Ånd, eller den kreative Kraft, med Stof, kølet og stadig kogende med dens former i overensstemmelse med universel Vilje. Derefter træder Aserne, "Verdens søjler og støtter" (Kosmosskaberne), ind og skaber sådan som Al-faderen vil det. {TG. 43}

Augoeides (Gr.). Bulwer Lytton kalder det for det "Lysende Selv", vores Højere Ego. Men Okkultismen gør den til noget adskilt fra dette. Det er et mysterie. Augoiderne er EGO'ets lysende guddommelige udstråling som, når den er inkarneret, kun er sin skygge-ren som den alligevel er. Dette er forklaret i Amshaspends og deres Ferouers. {TG. 44}

Aum (Sk.). Den hellige stavelse; den tre-bogstavede enhed; derfor treenigheden i En. {TG. 44}

Aura (Gr. and Lat.). En subtil usynlig essens eller væske som emanerer fra menneskelige og dyre kroppe og endda ting. Det er en psyko damp, der tager del i både sindet og kroppen, da den er den elektro-vitale, og på den samme tid en elektro-mental aura; i Teosofien kaldt den âkâsiske eller magnetiske aura. {TG. 44}

Aurnavâbha (Sk.). En gammel Sanskrit kommentator. {TG. 44}

Aurva (Sk.). Viismanden som gives æren for at have opfundet "ildvåbnet" med navnet Agneyâstra. {TG. 44}

Ava-bodha (Sk.). "Moder for Viden." En titel på Aditi. {TG. 44}

Avâivartika (Sk.). Et tilnavn for hver Buddha: bogst., en som aldrig vender tilbage; som går direkte til Nirvâna. {TG. 44}

Avalokiteswara (Sk.). "Den til-skuende Herre" I den eksoteriske fortolkning, er han Padmapâni (lotusbæreren og den lotus-fødte) i Tibet, Tibetanernes første guddommelige forfader, den komplette inkarnation eller Avalokiteswara Avataren; men i esoterisk filosofi, er Avaloki "til-skueren" det Højere Selv, mens Padmapâni er det Højere Ego eller Manas. Den mystiske formular "Om mani padme hum" bruges specielt til at invokere deres fælles hjælp. Mens populære indbildninger tillægger Avalokiteswara mange inkarnationer på jorden, og ikke helt usandfærdigt i ham ser, enhver troendes åndelige guide, så ser den esoteriske fortolkning i ham Logos, både himmelsk og menneskelig. Derfor, når Yogâchârya Skolen har erklæret, at Avalokiteswara som Padmâpani "at være Amitâbha Buddhaens Dhyâni Bodhisattva", så er det sandelig, fordi den førstnævnte er den åndelige refleks i formernes verden af den sidstnævnte, begge værende ét-ét i himlen, den anden på jorden. {TG. 44}

Avarasâila Sanghârama (Sk.). Bogst., Skolen for Beboernes på det vestlige bjerg. Et fejret Vihâra (kloster) i Dhana-kstchâka, ifølge Eitel, "bygget 600 FVT., og forladt 600 EVT.". {TG. 44}

Avastan (Sk.). Et gammelt navn for Arabien. {TG. 44}

Avasthas (Sk.). Tilstande, omstændigheder, positioner. {TG. 44}

Avatâra (Sk.). Guddommelige inkarnationer. Nedstigningen, af en gud eller et ophøjet Væsen, som har gjort fremskridt ovenover nødvendigheden af Genfødsler, ned i en simpel dødeligs krop. Krishna var en Vishnu avatar. Dalai Lama anses for at være en Avalokiteswara Avatar, og Teschu Lama for en Tson-kha-pa, eller Amitâbha. Der er to slags avatarer: den som fødes af kvinden, og den forældreløse, anupapâdakaen. {TG. 45}

Avebury eller Abury. I Wilthshire er levnet efter et gammelt megalitisk Slange tempel: ifølge den eminente antikvar Stukeley, 1740, så er der spor efter to cirkler af sten og to veje; det har været formet som repræsentationen af en slange. [w.w.w.] {TG. 45}

Avesta (Zend). Bogst., "Loven". Fra de gammel Persiske Âbastâ, "loven". De hellige Zoroastriske Skrifter. Zend betyder i "Zend-Avesta"-en "kommentar" eller "fortolkning". Det er en fejl at anse "Zend" for at være et sprog, da "det kun blev tillagt forklarende tekster, til oversættelser af Avesta" (Darmsteter). {TG. 45}

Avicenna. Det latiniserede navn for Abu-Ali al Hoséen ben Abdallah Ibn Sina; en Persisk filosof, født 980 EVT., selv om han generelt refereres til som en Arabisk doktor. På baggrund af hans overraskende lærdom blev han kaldt "den Berømte", og var forfatter af de bedste og første kendte alkymistiske værker i Europa. Alle Elementernes Ånder var underlagt ham, således siger legenden, og den fortæller os yderligere at på grund af hans viden om Livseliksiren, så lever han stadig, som en adept der vil afsløre sig selv overfor den uvidende ved slutningen af en bestemt cyklus. {TG. 45}

Avidyâ (Sk.). I modesætning til Vidyâ, Viden. Uvidenhed som udgår fra, og skabes af Sansernes eller Viparyayas illusion. {TG. 45}

Avikâra (Sk.). Fri fra degenerering; uforanderlig-anvendes om Guddommen. {TG. 45}

Avitchi (Sk.). En tilstand: ikke nødvendigvis kun efter døden eller mellem to fødsler, for det også kan finde sted på jorden. Bogst., "uafbrudt helvede". Det sidste af de otte helveder, fortælles vi, "hvor de skyldige dør og er genfødt uden afbrydelse-alligevel ikke uden håb om endelig forløsning. Det er fordi Avitchi er et andet navn for Myalba (vores jord) og også en tilstand hvor til visse sjæleløse mennesker dømmes på dette fysiske plan. {TG. 45}

Avyakta (Sk.). Den uafslørede årsag; udelt eller udifferentieret; det modsatte af Vyakta, det differentierede. Den førstnævnte bruges om det umanifesterede, og den sidstnævnte om den manifesterede Guddom, eller om Brahma eller Brahmâ. {TG. 45}

Axieros (Gr.). En af Kabirierne. {TG. 45}

Axiocersa (Gr.). Eller Axio-Kersa (Persefone). (Se S.D. Vol.2, p. 362) [Tilføjet, dansk oversættelse; MN] {TG. 45}

Axiocersus (Gr.). Eller Axiokersos (Pluto eller Hades) (Se S.D. Vol.2, p. 362) [Tilføjet, dansk oversættelse; MN] {TG. 45}

Ayana (Sk.). En tidsperiode; to Ayanas udgør et år, den ene er perioden for Solens nordlige bane, og den anden den sydlige bane i ekliptika. {TG. 45}

Ayin (Heb.). Bogst., "Ingenting", hvoraf navnet Ain-Soph. (Se "Ain".) {TG. 45}

Aymar, Jacques. En berømt Franskmand som havde stor succes med brugen af Dowsing Pinden omkring slutningen af det 17. århundrede; han blev ofte ansat til at fange forbrydere; to M.D.'er fra Paris Universitet, Chauvin og Garnier rapporterede om realiteten af hans evner. Se Colquhoun on Magic. [ w.w.w.] {TG. 46}

Ayur Veda (Sk.). Bogst., “Livets Veda”. {TG. 46}

Ayuta (Sk.). 100 Kôti, eller en sum svarende til 1.000.000.000. {TG. 46}

Azareksh (Zend). Et sted fejret for et ild-tempel hos Zoroasterne og Magerne under Alexander den Stores tid. {TG. 46}

Azazel (Heb.). "Sejrens Gud"; syndebukken for Israels synder. Han som forstår Azazels mysterie, siger Aben-Ezra, "vil lære mysteriet om Gud's navn", og sandelig. Se "Typhon" og syndebukken som blev helliget ham i det gamle Egypten. {TG. 46}

Azhi-Dahaka (Zend). En af Slangerne eller Dragerne i Irans legender og Avesta Skrifterne, den allegoriske ødelæggelse af Slangen eller Satan. {TG. 46}

Aziluth (Heb.). Navnet for Sephirotens verden, kaldet Emanationernes Olam Aziluth verden. Det er den store og den højeste prototype af andre verdener. "Atzeelooth er det Store Hellige Segl ved hvilket alle verdener kopieres som har imprægneret dem selv på Seglets billede; og da dette Store Segl omfatter tre stadier, som er tre zures (prototyper) af Nephesh (den Vitale Ånd eller Sjæl), Rauch (moralsk og ræsonnerende Ånd), og Neshamah (menneskets Højeste Sjæl), så har den Beseglede også modtaget tre zurere, nemlig Breeah, Yetzeerah, og Aseeyah, og disse tre zurere er kun et i Seglet" (Myer’s Qabbalah). Globerne A, Z, i vores jordiske kæde er i Aziluth. (Se Secret Doctrine.) {TG. 46}

Azoth (Alkym.). Det kreative princip i Naturen, hvor den større del er gemt i det Astrale Lys. Det er symboliseret ved en figur som er et kors (See "Eliphas Lévi"), de fire arme hvor hver af dem bærer et bogstav fra ordet Taro som også kan læses Rota, Ator, og mange andre kombinationer, hver af dem med okkult betydning. {TG. 46}

A. og Ω Alfa og Omega, det Første og det Sidste, begyndelsen og enden på alle aktive eksistenser; Logos, derfor (med de Kristne) Kristus. Se Åbenbaringen xxi, 6., hvor Johannes antager "Alfa og Omega" som symbolet på en Guddommelig Sjælevarmer som "vil frit give ham, det vil sige en slurk af livets vand". Ordet Azot eller Azoth er en middelalderlig glyf for denne ide, for ordet består af det første og det sidste bogstaver i det Græske alfabet, A og Ω fra det Latinske alfabet, A og Z, og fra det Hebraiske alfabet, A og T, eller aleph og tau. (Se also "Azoth".) [w.w.w.] {TG. 46}



Til toppen

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Forside til Den Teosofiske Ordbog






 
 

Copyright © 2001 | M. Nymann - global-theosophy@stofanet.dk



Site Meter
XXXXXXX